682
0
https://bronderslevforsyning.dk/mit-log-in

Manglende varme i Brønderslev

01.01.0001

Fjernvarmeforbrugerne oplevede onsdag morgen mangel på varme i deres boliger.

 


Dette skyldes, at en komponent der regulere trykket i fjernvarmesystemet fejlede kort efter midnat natten til onsdag. Dette udløste efterfølgende en større kædereaktion.

Fjernvarmesystemets pumper forsøger først, at øge trykket som følge af fejlen, hvorefter sikkerhedssystemet mod for højt tryk i fjernvarmesystemet aktiveres. Dette sikkerhedssystem dræner fjernvarmevand ud af fjernvarmesystemet et stykke tid, hvorefter pumperne automatisk stopper, hvilket betyder, at cirkulationen af fjernvarmevandet rundt i byen ophører.

Forsyningens medarbejdere har siden midnat arbejdet på højtryk for at lokalisere fejlen, udbedre denne fejl og genstarte varmeforsyningen til byen igen. Dette er en større proces og derfor oplevere flere forbrugere her til morgen, at det var koldere i deres hjem end normalt, ligesom det varme vand heller ikke var så varmt som normalt.

Fjernvarmen er nu tilbage på fuld effekt igen.