---
title: "Beredskab"
description: "Skulle det ske, at Brønderslev Forsyning bliver påvirket i en eventuel beredskabssituation, holder vi dig løbende opdateret om den aktuelle situation."
date: "2026-05-13"
created: "2026-05-08"
---

[Hjem](https://bronderslevforsyning.dk/)

                    [Kundeservice](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice)

                [Beredskab](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice/beredskab)

# Beredskab

Forsyningssektoren i Danmark står over for stigende krav om proaktiv håndtering af it-sikkerhed, forsyningssikkerhed og beredskab. Brønderslev Forsyning har en stærk tradition for systematisk arbejde med beredskab og forsyningssikkerhed.

## Forberedt på kriser

Det er myndighedernes anbefaling, at du og din husstand kan klare jer i tre døgn, hvis en krise rammer.
Du kan læse myndighedernes råd og anbefalinger til dit hjemmeberedskab i beredskabsstyrelsens vejledning. Vandselskabernes brancheorganisation DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) samt Danske Vandværker har ligeledes udarbejdet anbefalinger om bl.a. opbevaring af vand. Du kan finde links til vejledningerne nederst på siden.

### Forsyningens beredskab

I en krisesituation træder forsyningens beredskabsplaner i kraft for at forsøge at opretholde forsyningen, kommunikere med kunderne og samarbejde med beredskabsmyndighederne - herunder kommunens beredskab.

En krise kan f.eks. være strømsvigt eller et cyberangreb, hvor der er risiko for:

- Manglende eller begrænset vandforsyning.
- Manglende eller begrænset fjernvarme.
- Spildevand på terræn og i vandløb.
Spildevand kan fortsat løbe i kloakrør, men kan ikke pumpes videre til renseanlæg. Ved større vandmængder i kloaksystemet kan opstuvet spildevand løbe ud på terræn og/eller i vandløb. Af sundhedsmæssig årsag bør du ikke færdes i et område, hvor du ser spildevand.
- Manglende eller begrænset kommunikation. Forsyningen vil så vidt mulig orientere via hjemmeside, SMS, lokalaviser og radio i samråd med beredskabsmyndighederne.

## Find vejledningerne her:

Forberedt på kriser (brs.dk)

Beredskabsstyrelsens råd og anbefalinger til dit hjemmeberedskab.

                            [Tryk her](https://samsik.dk/forberedt/)

DANVA

Vand i kriser. Anbefalinger og retningslinjer fra Beredskabsstyrelsen og DANVA

                            [Tryk her](https://www.danva.dk/nyheder/2024/vand-i-kriser/)

Danske Vandværker

Kriseberedskab: Drikkevandsråd

                            [Tryk her](https://danskevv.dk/nyheder/kriseberedskab-drikkevandsraad/)
