---
title: "Rent drikkevand i Brønderslev By"
description: "Nitrat langt under grænseværdien - Rent drikkevand i Brønderslev by."
date: "2026-08-12"
created: "2026-08-07"
---

[Hjem](https://bronderslevforsyning.dk/)

                    [Kundeservice](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice)

                    [Nyheder](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice/nyheder)

                [Rent drikkevand i Brønderslev By](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice/nyheder/rent-drikkevand-i-broenderslev-by)

# Rent drikkevand i Brønderslev By

Nitrat langt under grænseværdien - Rent drikkevand i Brønderslev by.

I forbindelse med mediernes seneste fokus på nitrat i drikkevandet ønsker Brønderslev Forsyning at orientere borgerne: Vores målinger viser, at nitratindholdet i drikkevandet ligger langt under grænseværdierne.

De seneste analyser fra vores boringer viser, at nitratindholdet ikke overstiger 6 mg/l. Det er væsentligt under den gældende grænseværdi på 50 mg/l og et klart tegn på, at drikkevandet i området er af høj kvalitet.

Vi forstår godt den bekymring, der kan opstå, når der bliver sat fokus på nitrat i drikkevandet. Derfor overvåger vi løbende vandkvaliteten og følger udviklingen tæt. Samtidig arbejder vi målrettet på at beskytte vores grundvandsressourcer gennem en langsigtet strategi og i tæt samarbejde med relevante aktører, så vi kan sikre rent drikkevand til kommende generationer.

Rent drikkevand er en af vores vigtigste opgaver – både i dag og for fremtiden. Derfor har beskyttelsen af grundvandet høj prioritet i vores daglige arbejde.

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det gode postevand kommer frem til dig?
Se vores video: Det rene vand, lige [her.](https://youtu.be/WNCpEa6B9EI?si=nsFcm9IDOuV4uuUi "Det rene vand - Brønderslev Forsyning")
