---
title: "Sanering af spildevandssystemet i Hjallerup by"
description: "Se den overordnede plan for saneringen af spildevandssystemet i Hjallerup By og læs om fordelene ved separat håndtering af regn- og spildevand."
date: "2026-08-12"
created: "2026-08-12"
---

[Hjem](https://bronderslevforsyning.dk/)

                    [Kundeservice](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice)

                    [Renoveringsplaner](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice/renoveringsplaner)

                [Sanering af spildevandssystemet i Hjallerup by](https://bronderslevforsyning.dk/kundeservice/renoveringsplaner/sanering-af-spildevandssystemet-i-hjallerup-by)

# Sanering af spildevandssystemet i Hjallerup by

Se den overordnede plan for saneringen af spildevandssystemet i Hjallerup By og læs om fordelene ved separat håndtering af regn- og spildevand.

Bestyrelsen for Brønderslev Spildevand A/S har tidligere besluttet at udarbejde en plan for det videre arbejde med at sanere ledningsnettet i Hjallerup. En del af kloaksystemet, som er etableret frem til midten af 1970’erne, er nedslidt, og der er udarbejdet en plan som medfører at de fælleskloakerede områder med tiden skal separatkloakeres.

Planen indeholder etablering af anlæg til forsinkelse af overfladevand samt rensning og tilbageholdelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette vil ske i forbindelse med regnvandssøer, som forsøges etableret med et rekreativt præg.

Planen er vejledende og man kan forvente, at det vil blive nødvendigt at foretage justeringer i forbindelse med koordineringen med planerne for vand og varme m.v. Hertil kommer, at planen er koordineret med Brønderslev Kommunens intentioner omkring Midtbyplanen i Hjallerup.

Prioriteringen kan blive påvirket af udefrakommende forhold, som infrastrukturbeslutninger og ændringer i de økonomiske/myndighedsmæssige rammer fra central hånd.

For nuværende forventes et årligt investeringsniveau på 10-12,5 mio. kr., så arbejdet vil forløbe over en periode på 10-12 år.

![](https://bronderslevforsyning.dk/i/MOLIRIMEDIA/10a8b88f-4bd3-4f57-a4c0-4dd318104d19?width=800)

(Tryk [her](https://bronderslevforsyning.dk/p/Vejledninger/0000_etapeplan_hjallerup.pdf "her") for at se planen i fuldt format, som PDF).
