minForsyning
Her får du en vejledning i hvordan du opretter dig i vores selvbetjeningsløsning, minForsyning.
Du har to muligheder for at logge på: NemID eller E-mail og adgangskode.
nemID/mitID
Første gang du logger på med dit NemID, bliver du bedt om at aktivere din bruger ved at indtaste din E-mailadresse - SEND
Der bliver sendt en kode til din mailadresse, som skal tastes indenfor 30 min. - AKTIVÉR
Du skal nu identificere dit kundeforhold
Indtast kundenummer og aktiverings/adgangskode, som du finder på din regning (øverst i højre hjørne)
Log ind med e-mail og adgangskode:
Første gang du logger på med E-mail, skal du klikke på: ”Er du ny bruger”
Udfyld felterne
Adgangskoden vælger du selv
Adgangskoden skal være mindst 6 tegn
Klik på Opret
Du vil nu modtage en mail, hvor du skal aktivere din bruger
Nu skal du tilbage til minForsyning og taste din e-mail og din selvvalgte adgangskode
Har du mere end én ejendom?
Du kan tilknytte ét eller flere kundeforhold til din brugerprofil på minForsyning. På den måde kan du se alle dine kundeforhold hos Brønderslev Forsyning med samme login.
Du kan tilføje den eller de adresser, du ønsker, der skal tilknyttes din brugerprofil.
Ud over din hjemmeadresse er der mulighed for at tilføje eksempelvis et sommerhus eller en adresse, du administrerer for en anden.
Bemærk, at du kun kan tilføje adresser, der ligger indenfor dit forsyningsområde.
Du tilføjer adressen ved at indtaste kundenummer og aktiverings-/adgangskode.
Disse oplysninger finder du på din regning.
Dette gælder, hvis du har flere forsyningsarter for samme ejendom, og hvis du har flere ejendomme.
Ovennævnte kan kun gøres via vores hjemmeside og ikke på mobil eller iPad/tablet.
Sådan gør du:
- Login på minForsyning
- Klik på pilen øverst i højre hjørne
Vælg ”Tilføj adresse eller kundeforhold”
- Indtast Kundenummer
- Indtast Aktiverings-/adgangskode
- Vælg Tilføj
Du kan tilføje ét kundeforhold ad gangen. Gentag vejledningen for hvert kundeforhold, du ønsker at tilføje.
Du kan på din årsopgørelse se det aktuelle forbrug af varme for bl.a. sidste år.
Du kan også se et såkaldt ”korrigeret forbrug”, som også vist på figuren.
Årsforbruget er i dette tal blevet korrigeret med de såkaldte graddage. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været i løbet af året, og hvor meget energi der skal bruges til at opvarme boligen. Jo flere graddage desto koldere udeklima og desto højere varmeforbrug. Derved bliver det målte varmeforbrug i de forskellige år mere sammenlignelige, idet graddagetallet kan hjælpe med at sammenholde energiforbruget med et normal år.
Energiforbruget til brugsvand indgår ikke i selve korrektionen, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen. Teknologisk Institut opgør årets graddage fordelt på årets måneder.
OBS: Det bemærkes, at der kan opleves visse uoverensstemmelser mellem aflæsninger fra henholdsvis App, Hjemmeside (”Min Forsyning”) og selve måleren. Dette skyldes typisk afvigelser i de præcise tidspunkter, hvor måleren er blevet aflæst, og dette kan f.eks. variere op til 18-20 timer på månedsbasis.