Skip til hoved indholdet

Rent drikkevand i Brønderslev By

Oprettet 13 februar 2026
Brønderslev Forsyning A/S
Brønderslev Forsyning A/S

Nitrat langt under grænseværdien - Rent drikkevand i Brønderslev by.

I forbindelse med mediernes seneste fokus på nitrat i drikkevandet ønsker Brønderslev Forsyning at orientere borgerne: Vores målinger viser, at nitratindholdet i drikkevandet ligger langt under grænseværdierne.

De seneste analyser fra vores boringer viser, at nitratindholdet ikke overstiger 6 mg/l. Det er væsentligt under den gældende grænseværdi på 50 mg/l og et klart tegn på, at drikkevandet i området er af høj kvalitet.

Vi forstår godt den bekymring, der kan opstå, når der bliver sat fokus på nitrat i drikkevandet. Derfor overvåger vi løbende vandkvaliteten og følger udviklingen tæt. Samtidig arbejder vi målrettet på at beskytte vores grundvandsressourcer gennem en langsigtet strategi og i tæt samarbejde med relevante aktører, så vi kan sikre rent drikkevand til kommende generationer.

Rent drikkevand er en af vores vigtigste opgaver – både i dag og for fremtiden. Derfor har beskyttelsen af grundvandet høj prioritet i vores daglige arbejde.

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det gode postevand kommer frem til dig?
Se vores video: Det rene vand, lige her.