Naturmødet har fået en forrygende start
Oprettet 28 maj 2026
I dag blev Naturmødet 2026 skudt i gang. Sammen med fire andre nordjyske forsyninger, Danske Vandværker og DANVA stod vi klar i "Vandministeriet" til en snak om blandt andet vandets kredsløb.
Naturmødet har fået en forrygende start! Kombinationen af arrangementets vigtige temaer og det gode vejr gjorde åbningsdagen til et oplagt udflugtsmål - og det benyttede mange sig heldigvis af.
Bestyrelsesformand for Brønderslev Forsyning, Lasse Riisgaard, udtaler:
“Det er positivt at opleve, hvordan natur, klima og vandmiljø fylder mere i den offentlige debat. Jo mere fokus vi skaber på udfordringerne, desto større er viljen også til at handle på dem.”
Citat fra bestyrelsesformand for DANVA, Ellen Thrane Nørby:
Hvordan får vi livet tilbage i vores fjorde?
På Natur Debat i Vandministeriet, arrangeret af DANVA, og forsyningerne i Brønderslev, Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt under titlen: Fjordene gisper efter vejret - hvordan får de livet tilbage Ellen Trane Nørby DANVA, Anders Panum Jensen L&F, Frederik Bloch Münster Konservative, Pil Christensen Enhedslisten Lars Trier Mogensen, moderator.
2024 var rekordåret for iltsvind i det danske havmiljø, en rekord ingen rigtig har forsøgt at nå eller ønskede sig. Iltsvind skyldes primært næringsstofudledning fra landbruget, men også andre udledninger - herunder spiller udledninger fra spildevand en rolle.
I de sidste 40 år har vi forsøgt at reducere udledningerne. Alligevel var et område svarende til det samlede areal af Fyn og Bornholm ramt af iltsvind sidste år. Sættes der hårdt ind, kan havmiljøet genrejse sig. Så hvordan gør vi det? Hvilke løsninger er de mest effektive? Og hvordan skal de finansieres?
Formand for DANVA, Ellen Trane Nørby slog fast, at vandselskaberne ønsker at reducere udledningerne af byspildevand. “Men desværre hæmmes vi af, at spildevandsselskaberne ikke kan få udledningstilladelser fra kommunerne, fordi Miljøstyrelsen ikke har deres vejledning på plads. Det er samtidig bureaukratiet, der forhindrer investeringer i nye anlæg af systemer, der både kan rense bedre for både næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Vi vil gerne i gang, giv os metodefrihed og afskaf bureaukratiet, så løser vi vores del”, sagde Ellen Trane Nørby.
Det blev slået fast i debatten, at landbruget står for ca. 70 procent af kvælstofudledningen på landsplan. Resten af kvælstoffet stammer fra naturlig udvaskning fra jorden (20%) og fra bl.a. den almindelige udledning af renset spildevand fra byer, industrielle udledninger og spredt bebyggelse (10%). Kun 1-2 procent af udledningen af kvælstof på landsplan kommer fra overløb af urenset spildevand.
Naturmødet er langt fra slut! Programmet fortsætter både fredag og lørdag, og med solen som medspiller er der rig mulighed for en god oplevelse. Vi glæder os til at byde endnu flere velkommen - kig forbi "Vandministeriet".
Seneste nyheder
-
Nyheder fra Forsyningen 08-05-2026
08. maj 2026 -
Orientering om arbejde ved Vestergade m.fl. (Hjallerup)
27. marts 2026 -
Administrationen har lukket i påsken
27. marts 2026 -
Servicemeddelelse til vores varmekunder
16. marts 2026 -
Nyheder fra Forsyningen 11-03-2026
11. marts 2026